GiG Games Behind the Scenes: Fra tegnebræt til spilleautomat

Logo image for GiG Games

Er du en af de mange casino-fans, der er nysgerrige efter at vide, hvordan de mange fantastiske og innovative online spil kommer til verden? Hvilke processer går et online casino spil igennem på rejsen fra kreativ idé til færdigt produkt ude på skærmene?

Sådan laver man en spilleautomat

Det var vi hos CasinoOnline.dk også! Derfor har vi dykket ned i verdenen af online casino spil. Kom med på en eksklusiv rundvisning behind the scenes hos selveste GiG Games. Vi har nemlig allieret os med Head of Product hos GiG Games, Kevin Corti. Han deler her detaljerne om livet på et vaskeægte iGaming bureau.

Klik rundt på ikonerne nedenfor og oplev et casino spils magiske rejse hos GiG Games’ farvestrålende spilunivers!

Content Image

1. Strategi
Idéen bliver til virkelighed

De kreative hoveder hos GiG Games udtænker et spilunivers, som har potentiale til at udvikle sig til et konkret spil.

Idéen er baseret på grundig research og analyse af markedet. Visioner og matematik bag spillet kortlægges her.

Content Image

Content Image

2. Definition
Intet Game uden Play

Her bliver det en kende mere teknisk. Det er her, spillets gameplay defineres.

Det er ting som spillets plot, hvordan spilleren skal interagere med spillets karakterer, og hvordan hele det matematiske design bag spillet skal være.

Content Image

Content Image

3. Visuelt Koncept
Det skal være guf for øjnene at spille

Nu er det tid til æstetik! Her udformes selve temaet og ikke mindst det visuelle design i spillet.

Her får kreativiteten frit løb, og hele spillets udseende skabes.

Content Image

Content Image

4. Pre-production
Djævlen er i detaljen

Her kommer detaljerne i spillet til live!

Her er matematikken, temaet og det visuelle bestemt, så alle detaljer herindenfor skabes nu. Er der en fed 3D-røgeffekt, der skal udløses, når der rammes gevinst? Så er det her, den bliver designet.

Content Image

Content Image

5. Spilmotor
Keep the motor running…

Motoren bag hele spillet bygges i dette spændende trin – wroom wroom, siger vi bare!

Det er alt det “back-end-teknologi”, vi ikke kan se med det blotte øje: Databaser, server, browser osv.

Content Image

Content Image

6. Front-end
Design en fejlfri brugeroplevelse

Spillet står og falder med dette trin. Det er her, den fuldstændig fejlfrie brugeroplevelse skal i mål. Det handler om alt det, spilleren kan se og opleve i spillet.

Content Image

Content Image

7. Test
Spil løs!

Nu er det tid til det rigtigt sjove – et job, som mange sikkert drømmer om – at teste spillet!

Det kvalitetstestes og vurderes, som alt bare kører som smurt! Hvis ikke – så skal det tilbage til trin 6 og rettes til. Og så prøver vi igen.

Content Image

Content Image

8. Markedsføring
Verden, gør dig klar!

Nu har spillet været igennem hele maskineriet. Det er blevet gennemtestet fra ende til anden, og nu er det tid til at forberede det kommende publikum på, hvad de godt kan begynde at glæde sig til.

Content Image

Content Image

9. Udgivelse
Klar til at spinne de casinohjul

Aller sidste skridt på rejsen for GiG Games’ nye spil!

Nu er det op til verden omkring GiG Games at tage imod det nye casinospil og vurdere, om det har været det hårde arbejde værd.

Content Image

1. De første spadestik

Før et online casino spil rammer skærmene rundt om i verden, spoles båndet helt tilbage til, at nogle opfindsomme hoveder har fået en idé til, hvad der kunne fungere som et fedt casino spil. Hele det færdige produkt starter altså, som alle andre produkter, med at være en idé.

De kreative hold hos GiG Games har gennem tid arbejdet på en idé, som de har udviklet længe nok på til at ville fremlægge som en spire, der har potentialet til at blive et spil.

Men denne idé er naturligvis ikke bare kommet ud af det blå. Idéen er baseret på grundig research om det eksisterende marked, det fremtidige marked og ikke mindst om det publikum, der er ment til at opleve spillet.

Her forklarer Kevin Corti, at det essentielle ligger i at positionere sig på markedet: Skaber vi et niche-spil til et bestemt marked, eller forsøger vi at forbedre et allerede eksisterende produkt?

Her lægges strategien for spillet så. GiG Games planlægger denne proces til at vare omkring 5 måneder. Men den kan variere. Som Kevin Corti fortæller: “Vi planlægger cirka fem måneder fra rå idé til fuldt certificeret og lokaliseret spil, men dette kan variere meget – eftersom spil er en blanding mellem kunst og videnskab”.

Nogle gange er visionerne og matematikken krystalklare for spillet med det samme, og nogle gange kræver det en del eksperimentering, før GiG Games har fundet frem til det helt rette.

2. Teknik og spilleoplevelse defineres

I spilproduktionens næste trin bliver det hele lidt mere teknisk. Det er her, GiG Games definerer selve spillets ‘gameplay’. Det skal forstås som spillerens forbindelse med spillet.

Her stiller GiG Games-holdet en masse dybdegående spørgsmål, som i høj grad omhandler interaktiviteten brugeren og spillet imellem. Hvad skal plottet af spillet være? Hvilke muligheder skal man have som spiller, og hvordan skal man kunne interagere med spillet? Hvordan skal karaktererne i spillet interagere med spilleren? Hvordan er det matematiske design, og hvordan skal det fungere?
Alt dette er de helt essentielle spørgsmål, der findes svar på i anden proces.

Man kan sige, at dette trin er konstruktionen af hele spillets organer, der skal få spillet til at køre og holde det i live. De helt fundamentale ting defineres, og spillet begynder at tage form.

3. Det visuelle design

Når først gameplay’et er på plads, og spillets kerne og “organer” er fastsat, bevæger GiG Games sig videre mod næste trin: Spillets visuelle udtryk. Det er her, spillets tema og visuelle design skabes.

Temaet skabes altså bagefter spillets effekter og indhold, og dette trin er noget, der kan variere ekstremt meget i varighed.

Kevin Corti forklarer: “Dette kan være super-klart i holdets bevidsthed fra start, og det kan have brug for at blive testet en hel masse”.
Hvert spil er forskelligt og har forskellige behov. Derfor kan GiG Games aldrig planlægge fra start, hvor meget tid, et godt tema og et flot layout vil tage at udvikle.

Dette er som trin 1 og 2 i sandhed også en innovativ proces. Her sammenbindes de kreative elementer, og når dette trin er færdigt, er hele spillets handling og udseende altså skabt. Hele spillets måde at se ud på, og hele spillets måde at interagere på, skabes her. Så der er ikke noget at sige til, at denne proces kan tage et stykke tid.

Når GiG Games er 100% sikre på, at de har besluttet, hvordan spillet skal udfolde sig og hvordan det skal se ud – så kommer trin 4 i spilprocessen. Her drejer det sig om de sidste ting, der fuldender selve spiloplevelsen. Det er her, spillets karakterer skabes, og hvor lyd og billede kommer til verden. Det hele skal naturligvis tilpasses de 3 forrige trin, så lyden og figurerne hele tiden er i tråd med temaet, målgruppen, markedet og matematikken bag spillet.

Her opereres ned i de mindste, designmæssige detaljer. Der kan eksempelvis være et fabeldyr, der skal have den helt rigtige krumning i ryggen og den helt rigtige farve i øjnene. Eller en røgeffekt, der skal brede sig over skærmen ved gevinst, som skal designes i farve, tykkelse, bredde og så videre.

Intet er overladt til tilfældighederne. Og det er det, der gør et spil til et spil.

4/5. Motoren opbygges

Femte trin foregår faktisk parallelt med trin 4, som altså er at skabe spillets mange detaljer. Så disse to kunne lige så godt stå på linje, men for overskuelighedens skyld kan du læse om femte trin her. Det er her, selve spilmotoren bygges.

Spilmotoren er den software, der giver spiludviklerne værktøjerne til at opbygge hele spillet. Det er inde i dette framework, at effekter, lyd, animationer mm. indsættes, redigeres, fejlreduceres osv.

Det er også i dette trin, back-end teknologien skabes. Dette indebærer alt det ved et online spil, vi ikke kan se med det blotte øje: Databaserne, serveren, kommunikationen mellem databasen og browseren etc.

GiG Games ønsker at putte al energi og fokus i at bygge og udvikle fede spil. Derfor har de ved siden af disse teknologier købt sig ind på et allerede eksisterende system fra en anden spiludvikler til de sidste tekniske detaljer, der ligger bag et online spil.
Dette har ifølge Kevin Corti sparet dem for en hel masse tid og arbejde, som GiG Games hellere vil bruge på spiludvikling og kreativitet frem for unødvendigt meget arbejde med hardware. “Vi har formentlig sparet et helt år ved at gøre dette,” fortæller han.

6. Front-end og back-end

Når alt den bagvedliggende teknologi er på plads, kommer turen til spillets front-end-teknologi. Modsat back-end er det alt det, du som spiller kan se. Arbejdet med front-end handler om at lave en fuldstændig fejlfri brugeroplevelse. De personer, der sidder med front-end-teknologi, analyserer koder og fejl, og de er ansvarlige for hele udtrykket og designet i spillet.

Alle trin er selvfølgelig vigtige – men denne proces er virkelig dommeren for, hvordan spillet ser ud og fungerer for brugeren. Og det gælder altså både teknologien og matematikken bag, såvel som karaktererne, det visuelle, spillemulighederne og alt det andet, der gør et online casino spil til en succes.

Hos GiG Games bruger de JavaScript til deres front-end arbejde, fortæller Kevin Corti.

7. Så skal der testes!

I GiG Games’ spils syvende trin er det tid til det rigtigt sjove: At teste spillet! Her gennemgår spillet

det, der i spilverdenen kaldes en QA-sign off (på engelsk er det quality assurance), som er en kvalitetstest, der skal finde ud af, om spillet fungerer efter hensigten.

I dette trin følger også en ekstern certificering og det såkaldte localisation. Localisation er en måde at teste softwaren på, som undersøger, om sproget og andre features i spillet fungerer ud fra den kultur, spillet skal opleves i.

Kevin Corti fortæller, at denne proces kan vare op til 6 uger eller mere. Den forholdsvis lange periode giver rigtig god mening, når man tænker på, at det er her, alle fejl og mangler skal findes og fikses. Efter dette er spillet nemlig på vej i produktion.

8. Verden, vær klar til GiG Games’ nye spil

Nu har GiG Games’ spil været en idé, det har været på tegnebrættet, det er givet handling, givet et look, givet lyd og billede, blevet opbygget af både back-end og front-end-teknologier samt blevet testet godt og grundigt fra ende til anden.

Så nu er det tid til at reklamere for spillet, så det har et publikum at komme ud til.

Dette sker ifølge Kevin Corti, så snart testperioden er ved at slutte: “Når den proces lakker mod enden, forbereder vi markedsføringsmateriale og kommunikerer udgivelsesdatoer til vores casinopartnere,” fortæller Head of Product-medarbejderen.

Her gælder det altså om at involvere alle interessenter, som spiller en rolle i udgivelsen af GiG Games’ nye spil. Dette spænder over de casinopartnere, som skal køre spillet, til de potentielle brugere, som skal spille spillet.

9. Sidste trin på rejsen: Udgivelse

Dette er sidste skridt på rejsen for et GiG Games spil! Her er der simpelthen ikke mere tilbage end selve udgivelsen af spillet. Det er dagen, hvor spændte brugere kan få fingrene i spillet for aller første gang.

Herfra kan GiG Games ikke planlægge meget mere. De må stole på, at deres kreative evner har forsynet verden med et underholdende og fængende spil, og på, at de tekniske indsatser er tilstrækkelige for, at spillet også er fejlfrit og teknisk velfungerende.

Og så kan de jo løbende holde øje med målinger og se, om spillet og alt det hårde arbejde lever op til deres forventninger.

Hvem er hjernerne bag et online spil fra GiG Games?

Hos GiG Games når et spil igennem mange hænder, inden det lander på computer- og mobilskærmene rundt om i verden. Kevin Corti forklarer om folkene hos GiG Games, der står bag et spils rejse fra start til slut.

Typisk har GiG Games et kernehold af to designere, som følger spillet hele vejen fra begyndelse til slutproduktion. Dertil findes der andre kunstneriske sjæle, såsom animatorer og Visual FX specialister.

Disse er med i kortere perioder af spilprocessen. Herudover har GiG Games typisk en front-end-medarbejder og en Java-udvikler, som skaber den føromtalte spilmotor. Så er der en spilproducer og en project manager inde over, ligesom et Development Services Team tager sig af kvalitetstestene, certificeringen, localisation og hele arbejdet med at få spillet udgivet.

Hvordan ser fremtiden ud for online spilleautomater?

Kevin Corti fremlægger GiG Games’ mission om at blive ved med at skabe online kvalitetsspil, der konstant skal holde sig opdateret på det meget krævende og meget skiftende marked, de indgår i.

Han tror desuden på, at de mobile online casino spil er fremtiden. Og også derfor skal GiG Games hele tiden følge med de rivende udviklinger, som sker i takt med, at folks liv bliver mere digitalt og mere mobilt.

Han forklarer, hvordan GiG Games ser deres målgruppe som personer, der kommer gående ned ad gaden med en kop kaffe i den ene hånd og telefonen i den anden, hvorpå de spiller et fedt online casino spil.

Endelig mener Kevin Corti, at de hos GiG Games fokuserer mere på små innovationer i gameplay fremfor de store, teknologiske områder såsom kunstig intelligens og virtual reality.

Vil du vide mere?

Dette var rejsen for et GiG Games spil. Vi håber, at du er blevet klogere og har fået stillet nysgerrigheden omkring det fascinerende univers, som online casino spil er. Vil du læse mere om GiG Games? Så sving forbi deres hjemmeside og tjek dem ud allerede i dag.