I år har Danske Spil indført et nyt tiltag for at undgå svindel og hvidvask med væddemål.
Det har de gjort ved at indføre et såkaldt spil-id, eller spilkort.
Fysisk kort eller på app
Spilkortet er et individuelt og obligatorisk kort, som spilleren skal fremvise, når vedkommende ønsker at spille på væddemål i en af de mere end 3.000 Danske Spil forhandlere.
Du kan både få kortet i fysisk form og som app på din telefon. Så det er helt op til dig, hvordan du foretrækker at opbevare kortet.
Hvis du ønsker kortet som app, kan du hente Sikker Spil-id appen i både App Store og Google Play. Hvis du i forvejen har en BLÅ KONTO hos Danske Licens Spil, vil du kunne finde dit spil-id i Oddset appen.
Hvis du hellere vil have et fysisk kort at bruge, kan du få dette tilsendt med posten direkte hjem til din adresse.
Forebygger snyd og hvidvask
Formålet med spilkortet fra Danske Spil er kort og godt at forebygge snyd og hvidvask i forbindelse med væddemål. Ligeledes er det hensigten at sørge for, at folk under 18 ikke kan spille. Her er kortet en effektiv måde at undgå det på, da du ganske simpelt ikke kan få et kort, hvis du er under 18 år gammel.
Spilkortet skal derudover sikre, at kriminelle ikke bruger væddemålene til at skjule ulovlige penge. Før kortet kunne kriminelle nemlig satse store beløb på såkaldte “sikre” kampe, og derefter med en vinderkvittering bruge sine sorte penge, som om de var tjent på lovlig vis.
Før var det nemlig sådan, at det først var, når man vandt samlet gevinst på 15.000 kr eller mere på samme dag og i samme kiosk, at man skulle identificere sig.
Med spilkortet fra Danske Spil undgås der de såkaldte bagatelgrænser, hvor man kan spille anonymt. Det gøres der op med, og dette er for at bekæmpe hvidvask, som er et stort problem inden for væddemål, især inden for fodboldkampe.
Ansvarligt spil
Det ses mere og mere i dag, at der tages tiltag mod ulovligheder og uansvarligt spil i Danmark. Nogle eksperter mener, at det er et skridt på vejen, men at der stadig bør gøres mere.
Hos Casino Online DK vil vi altid opfordre til ansvarligt spil. Læs vores guide til ansvarligt spil lige her.