Mød Alex – matematikeren og programmøren fra St. Petersburg, der formåede at hacke spilleautomater verden over, og tjente millioner om ugen.

For nyligt satte Alex sig ned med redaktør på Wired, Brendan Koerner. De snakkede om hvordan Alex nu planlægger at arbejde for casinoerne i stedet for at arbejde imod dem.

Ville undslippe en kedelig hverdag

Alexs erfaring indenfor casino branchen startede for over 10 år siden. Han blev dengang hyret af Novomatic, en softwareudvikler der lavede spilleautomater. Hans job var at gå ind og ændre Novomatics spilleautomater. Det er meget normalt, at der er en tilbagebetaling på omkring 95%. Novomatic ville have Alex til at gå ind og ændre i deres automater, så der reelt kun var en tilbagebetaling på 50%.

Det var egentlig ikke fordi, Alex levede et dårligt liv eller at han manglede noget. Han havde de seneste 8 år drevet egen virksomhed. Det gik ovenikøbet rigtig godt for den. Han var simpelthen bare blevet rigtig træt af at skulle sørge for alle de administrative ting, der kommer med at eje sin egen virksomhed.

Processer som at hyre nye medarbejdere, foretage lønudbetalinger samt at lede folk, var begyndt at give han hovedpine. Han ville meget hellere nørde med koder, som var hans passion.

Problemet var bare det, at Alex ikke sådan uden lige kunne træde ud af virksomheden. Det skyldes at man kunne beskrive hans forretningsgrundlag, som at være ret så tvivlsomt. Desuden var virksomheden bygget på Alexs talent for reverse engineering af algoritmer. Med disse talenter synes Alex dog, at det var på tide, der skulle ske noget nyt i hans liv.

På kanten til grænsen

Men hans naturtalent for kodning og reverse engineering, var det relativt nemt for Alex at finde på noget andet at bruge sine kræfter på. Alex fandt ud af, at han kunne lave reverse engineering på spilleautomater. Ved hjælp af en nummer generator kunne han finde ud af, hvordan spilleautomater opfører sig. Dermed kunne han finde ud af, præcis hvornår de enkelte slots har størst tendens til at frigive gevinster.

Mand der spiller på spilleautomater i en casino arkade

For at kunne tage denne viden og rent faktisk bruge den til noget, skulle Alex bruge et team af agenter. Han valgte derfor at lede efter folk, der kunne være interesseret i at rejse rundt i verden til de forskellige casinoer. Han ville nemlig have dem til at filme spilleautomaterne, når de var igang med at spille. Videoerne skulle derefter sendes hjem til St. Petersburg, hvor Alex og hans assistenter ville analysere dem.

Agenterne blev rekrutteret online. Det var ikke så vigtig for Alex, hvilken uddannelse eller professionel baggrund ansøgerne havde. Derimod dømte han ansøgerne ud fra, om de så præsentable nok ud, til ikke at virke mistænkelige samt om de var diskrete. Desuden var det vigtigt for ham, at agenterne kendte til betydningen af deres handlinger, samt vigtigheden af at holde det hemmeligt.

Alex fortæller desuden Brendan Korner, hvordan han trænede sine agenter op på to timer. I løbet af træningen fik agenterne introduktion til en skræddersyet app, der fortalte præcis hvornår man skal trykke på spilleautomatens knap, for at tage et spin.

En risikabel levevis

Alex var godt klar over, at det han havde gang i var risikabelt. Alle agenter blev derfor tilbudt at købe en forsikringspolitik. Denne politik skulle sikre, at agentens familie fik finansiel assistance samt advokathjælp, hvis agenten blev fængslet. Som betaling for forskningspolitikken tog Alexs virksomhed en større andel af agentens gevinster.

Det var før sket at nogle var blevet taget og dermed fængslet. Men generelt var det meget sjældent, da det teknisk set ikke var ulovligt at bruge den form for system, som Alex havde udviklet. Hvad systemet gjorde var nemlig at malke automaterne, ved at kende deres mest ‘sårbare’ tidspunkter.

En gang imellem var det sket, at en sikkerhedsvagt på casinoet havde spottet, at der foregik noget mistænkeligt. Men det blev oftest kun til en bortvisning fra det givne casino, og fratagelse af eventuelle vundne gevinster.

Forsøget på at blive legal

Content ImageAlex havde forinden brugt i alt seks måneder på at læse sig selv alt, hvad der kunne læres om PRNGs. PRNGs er også kendt som den algoritme, der kan forudsige, hvornår spilleautomater er bedst at spille på. Nu var han ekspert og kunne nemt bruge sin software til at vinde masser af penge.

Hans team af agenter tjente på et tidspunkt mere en $250.000 om ugen, så man kan mildest talt sige, at Alex var succesfuld med hans reverse engineering.

Men af en eller anden grund nåede han til et punkt, hvor han ikke ville mere. Det er også selvom han siger, at det han som sådan ikke gjorde noget ulovligt, da der i de fleste lande ikke er nogen lov imod det.

Hans forsøg på at få et rigtigt job indenfor casino branchen var med Aristocrat, en producent af spilleautomater. Alex var i kontakt med Tracy Elkerton, som var Head of Regulatory and Product Compliance. Han håbede på at kunne overtale hende, til at blive en del af deres team.

I den forbindelse fortalte han hende, at han kendte til en stor fejl i spilleautomater og at han kunne sikre deres maskiner mod at blive hacket på samme måde, som han havde hacket spilleautomater førhen.

Elkerton var meget skeptisk og valgte også at afvise Alex i sidste ende. Alex stopper dog ikke her. Han er fast besluttet på at komme ind i casino branchen, og få et almindeligt og legalt job.

Du kan læse den fulde historie hos Wired.